23948sdkhjf

Lidt lavere vækst i dansk økonomi

Men forbrugerne er klar til at give væksten et skub, vurderer Nordea.
For at give et hurtigere overblik over udviklingen i dansk økonomi har Danmarks Statistik introduceret et nyt nøgletal i form af en BNP-indikator. Den skal ses som en forløber for de samlede Nationalregnskabstal, der bliver frigivet den 30. november.

- Den nye indikator viser, at dansk økonomi efter et halvt år med solid fremgang blev ramt af lidt lavere vækst i tredje kvartal. Væksten steg med kun 0,2 pct. mod 0,7 pct. i 1. kvartal og 0,4 pct. i 2. kvartal. Vi kender endnu ikke de underliggende detaljer for opbremsningen, men vi forventer, at det navnlig vil være en svag udvikling i eksporten, som har lagt et nedadgående pres på den samlede aktivitet, forklarer chefanalytiker i Nordea Markets Jan Størup Nielsen.

Han forventer til gengæld, at der i samme kvartal er sket en lageropbygning i virksomhederne, som har medvirket til at løfte BNP-tallet.

Solidt fundament for vækst
- Trods den lavere vækst i tredje kvartal forventer vi ikke, at dansk økonomi står foran en ny kraftig opbremsning. Det skyldes primært, at husholdningernes forbrug, der udgør omkring halvdelen af den samlede økonomi, fortsat står i en god position til at kunne drive væksten højere. Over de seneste år er købekraften i husholdninger blevet styrket gennem en solid stigning i beskæftigelsen, historisk lave renteudgifter, stigende boligpriser og en positiv reallønsvækst, vurderer chefanalytikeren.

Tilsammen forventer han, at det medføre en vækst i det private forbrug på omkring 2 pct. over de kommende år, og vil derfor være en væsentlig drivkraft bag den forventede fremgang i den samlede økonomiske aktivitet.

- Set i det lys forventer vi, at BNP-væksten til næste år vi nå op omkring 1,5 pct., efter den de seneste år har ligget i omegnen af 1 pct..
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094